IMG_0621_edited.jpg

Randi Christensen

Psykomotorisk terapeut og cand.mag. i Psykologi og Sundhedsfremme

Det sundhedspsykologiske felt - dét sted hvor krop og sind mødes - er min hjemmebane. Jeg tror virkelig inderligt på, at ALLE har mulighed for at opnå større glæde, ro og balance i deres liv - og at jeg kan hjælpe dem med at nå derhen. Om dit liv er præget af nedtrykthed, smerter, stress, angst eller den der "hvad er det jeg skal med mit liv"-følelse, så er det min fineste opgave at hjælpe dig til et bedre sted. Jeg brænder for at hjælpe dig med at slippe dét, der ikke tjener dig, og gennem afspænding, kropsbevidsthed og intuition guider dig til at leve et liv i større balance og med plads til omsorg for dig selv.

I mit arbejde som terapeut trækker jeg både på en solid sundhedspsykologisk uddannelsesbaggrund, flere års erfaring inden for feltet, erfaringer fra min egen personlige historie og ikke mindst min intuition. Jeg er super nørdet, når det kommer til at tune ind og mærke det, der sker i både dig og mig i terapien. Det gør mig i stand til at connecte med dig, og giver mig en klar fornemmelse af, hvor vi skal hen, og hvad der skal til for at DU kan nå til et mere balanceret sted i dit liv. Min "værktøjskasse" er fuld af redskaber, kundskaber og terapeutiske greb. Min omsorgsfulde, lyttende og varme tilgang er noget af dét, som mine klienter fremhæver, når de går i forløb hos mig. 

Jeg har baggrund som prof. bach. i Psykomotorisk terapi og afspænding samt cand.mag. i Psykologi og Sundhedsfremme. Dertil kommer en række kurser inden for smerter, mindfulness, personlig træning og selvudvikling. Der ud over er jeg Du er altså sikret fagligt kyndige hænder, når du indgår i terapi hos mig. 

 

Min personlige rejse

Lidt om min historie og vej ind i det sundhedspsykologiske felt

Min rejse ind i feltet hvor krop og sind mødes starter helt tilbage i min barndom og ungdom. Jeg har både været psykisk udfordret og plaget af smerter i længere perioder, og har derfor stiftet bekendtskab med lang række behandlere og terapeuter. Min generelle oplevelse var, at jeg ofte følte, at jeg manglede at blive MØDT og SET af de her mennesker. At selvom de kunne tilbyde kyndig hjælp, så SÅ de ikke MIG, men i stedet en stereotyp, der kunne passe i en bestemt kasse. Og når jeg ikke passede ind, så vidste de ikke hvad de skulle stille op.

En anden generel oplevelse var, at jeg savnede redskaber til hvad JEG kunne gøre, for mig selv, for at føle mig psykisk samlet og smertefri. På en realistisk måde. Ikke bare en lang liste med øvelser jeg kunne gå hjem og gøre.

Så da jeg som 20 årig kom på højskole, var det helt naturligt for mig at dykke ned i feltet mellem krop og bevidsthed. Dér startede en 10årig rejse ind i mit eget sind og min egen krop. Samtidig blev det startskuddet til min karrievej. 

På listen over problemer jeg selv har kæmpet med finder du blandt andet stress, angst, depression, lændesmerter, rygproblemer, smerter i fingrene, hovedpine, hjernerystelse og allergiske reaktioner. Men fælles for dem alle er, at de ikke på nogen måde begrænser mig i at leve mit ønske-liv. Jeg har opnået kompetencer til at se, når en ubalance er på vej, til at sige "tak, jeg har set dig" til symptomerne, og til at handle på mine behov, så jeg kan leve et balanceret og smertefrit liv. 

Jeg er her for at hjælpe DIG med at  lære DIN krop og DIN psyke at kende, og at blive gode venner med din kropsbevidsthed og intuition. På den måde hjælper jeg dig med at slippe det der ikke tjener dig og til at få de redskaber du har brug for, for at leve et liv i større psykisk og kropslig balance. 

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe lige netop dig, så book endelig en tid til en GRATIS, uforpligtende telefonsamtale.


De bedste hilsner

Randi